Besøg min instagram og få et indblik i mit liv i billeder: http://instagram.com/frederikkehjer/

cropped-img_0821.jpg

Reklamer

DIY.

image image image Seneste DIY herfra. Eva og jeg har lavet comfort boxes ud af tændstik æsker. Det var vildt sjovt, og der skal bestemt laves flere, når vi kommer til den mørke tid..inspireret af Pinerest.

Back to life, back to reality.

Opsummering på de seneste måneder, kan gøres rimelig konkret. Jeg er kommet i arbejde, og jeg er SÅ glad!

Jeg blev i marts måned tilbudt et vikariat på en privatskole i Aalborg. Jeg blev kontaktet på baggrund af en uopfordret ansøgning, som jeg havde sendt afsted til skolelederen, der ringede mig op samme dag, og bad mig komme forbi til en snak. Den lod jeg ikke dø i synden, men tog derud dagen efter og næstkommende mandag kunne jeg begynde.

Det blev til små 4 uger i DUSSEN, men det var meget få timer, og jeg kunne ret hurtigt se, at jeg kom til at “køre” de ekstra penge, som jeg tjente, op.. Tja, så meget for, at det skal kunne betale sig at gå på job.

Men ved et pudsigt sammentræf ( findes de?), så blev jeg kontaktet af en organisation, der er specialiseret  i at vejlede og støtte mennesker med autisme spektrum forstyrrelse, den selv samme formiddag, hvor der skulle tages stilling til, om jeg kunne fortsætte i den førnævnte DUS med flere timer.. Hos organisationen, Autismecenter Nordbo, havde jeg også gjort mig bemærket med en uopfordret ansøgning..

Jeg blev i første omgang tilbudt at vikariere fra maj til slut august, og sagde omgående ja, tak, da jeg virkelig i dette regi kan få lov at lufte min specialpædagogiske PD, og samtidig have mulighed for at lave noget helt andet, end jeg har gjort de seneste 10 år. Beboerne, som bor i dette opgangsfællesskab er i gennemsnit 22 år, så også aldersgruppen er helt forskellig, fra hvad jeg har været vant til. Og selve arbejdsgangen og rutinerne er selvstændige og kræver, at man kan strukturere sine opgaver. Det er svært arbejde, men simpelthen så spændende. I skrivende stund er der ikke taget beslutning om, hvorvidt jeg kan fortsætte efter 1/9, men det er mit håb, og der er også indikatorer, der peger i retning af et gunstigt udfald. Jeg øver mig i at nyde dette svineheld, som jeg synes, jeg har oplevet de seneste måneder, og som jeg egentlig også synes, at jeg har fortjent ( uha, sagde jeg virkelig det? Sådan en ærkejyde.. Ja, gu sagde jeg så!!)

Men skal jeg reflektere lidt mere over det, og kaste lys over hvordan jeg i virkeligheden tænker om mange ting i livet, så tror jeg ikke, at dette her kom helt tilfældigt dumpende. For min store udfordring er min tålmodighed,, eller mangel på samme. Jeg har ikke tålmodighed til at vente på, at ting skal ske. Sker det ikke, når jeg synes det skal, så bliver jeg mega frustreret. Men i dette forår havde jeg netop besluttet, at jeg skulle omfavne den tid, jeg havde til rådighed i mellem jobsøgningerne, og bare være..øve mig i, ikke altid at ville dreje verden rundt, eller i hvertfald forsøge st kæmpe med den..

Jeg har virkelig søgt monster mange stillinger!! Men mærkeligt nok, så er det kun to stk, der har givet gevinst, nemlig to uopfordrede.. Og jeg har, siden jeg afsluttede min PD, haft en stærk fornemmelse af, at når mit kommende job kom, så ville det ikke blive på konventionel vis. Og jeg fik jo ret..

Så ting sker, når de skal ske, og man skal huske at være dybt taknemmelig, og det er jeg. Jeg har i dette forår lært: – noget om at være tålmodig.

– at livet går videre, selvom man er blevet slået til tælling, som jeg, af en diskus prolaps.

– at nye mennesker er bedøvende ligeglade med, at jeg har været syg, og at jeg blev afskediget.

– at når noget positivt kommer ind i ens liv, så tager detvofte noget mere positivt med sig.

Nu vil jeg nyde de næste 14 dage, hvor jeg har ferie, og forhåbentlig kommer jeg igang med at skrive lidt herinde igen.

Uha som tiden dog går..

IMG_0854

Jeg tror ikke, jeg var forberedt på, at det at blive ledig ville tage SÅ mange ressourcer, som det vitterligt gør. Jeg har bakset med jobansøgningstrategi, oplægning af CV, ledighedserklæring og 1000 andre ting. Det er et fuldtidsjob (I’m not kidding).

Jeg søger jobs, så blodet springer fra neglene, kontakter mit netværk og håber, håber, håber, at denne tilstand er forbigående og meget hurtigt ovre. I tirsdags var jeg til workshop i min a-kasse. Den havde navnet “lær at brænde igennem, uden at gå op i flammer”.. Det var der nu heller ikke umiddelbar risiko for, selvom der ikke skal herske nogen tvivl om, at de vil os uheldige ledige det bedste. Jeg var total drænet, da jeg kom hjem. Helt følelsesløs, og  nærmest formummet. Bliver der nogensinde lys for enden af denne tunnel?

Jeg er som udgangspunkt et grundglad menneske, men må også erkende, at jeg lige pt skal arbejde benhårdt for ikke at se mere tilbage end frem.

Så nu har jeg brugt de sidste par dage til at rette til i mit CV, skrive et par ansøgninger, og håbe, at alt bliver godt inden længe. Jo, jo, livet er meget andet end job, men med et job slipper man for mange af de bekymringer, jeg også går og tumler med. Hvordan bliver vores økonomi? og hvad gør jeg hvis denne tilstand trækker ud?

Heldigvis er jeg løsningsorienteret og har sat mig og regnet på det hele, og jo, der bliver smalhals, det bliver nok ikke lige om lidt, at vi kommer ud af vores lejede hus, og de nye sko til børnene må købes på udsalg.

Jeg bager boller, og tænder stearinlys og går mig nogle dejlige ture for at klare hjernen. For selvfølgelig er der lys for enden af tunnelen.

Jeg var på cafe pennylanecafe.dk med en dejlig kvinde, som jeg tidligere har været kollega, og som jeg med stolthed nu kan kalde min veninde. Hun er ledig lige som jeg, men hun har taget springet ud i iværksætter universet. Hun er meget dygtig og supersej, og hun skal nok komme i mål med det. Men det er på en eller anden måde rart at opleve, at hun bakser med nogle af de samme spekulationer som jeg. Her kan du læse mere om hvad det er hun udbyder. http://www.laeringsfacilitator.dk/. Hun har gang i rigtig mange tiltag, og man bliver fuld af energi efter nogle timer i hendes selskab.

Jeg skal deltage i en workshop, som hun afholder den 1/3, der handler om at komme tættere på sin intuition. Det ser jeg virkelig frem til.

Anyways, billedet øverst viser nogle projekter, som jeg også har haft gang i. Jeg har malet genbrugsslagbænken færdig, der er kommet billeder op over. Hurra for udsalg hos allposters.dk. Billederne af Lora Zombie, og hun laver altså nogle fede tryk.

Derudover har vi investeret i nye spisestuestole. Jamen en fornøjelse at sætte sig til bords.

DIY både in the making og færdige.

image

Evas og mine spøgelser og Hattifnatter af selvhærdende ler har nu tørret, og er blevet malet med akrylmaling. Vi valgte at sætte malertape om “fødderne” af figurerne, så de har fået en lige umalet kant for neden.

Jeg er mest begejstret for Hattifnatterne, som har fået plads på spisebordet på et fad, jeg fik i julegave med Wiinblad motiv.

Derudover har jeg malet slagbænken sort første gang. Er spændt på, om den kun skal have to gange.

Ps i eftermiddag skal jeg have svitset en knop væk, jeg har til venstre for min næse. Det skal gøres vha laser og skulle efter sigende ikke gøre ondt…

Om genbrug, lopper og gospel.

Der er ingen tvivl om, at jeg er vild med nyt grej. Og jeg ville da elske at kunne købe lige hvad jeg ville, til den pris det nu koster.. Men sådan ser min verden ikke ud. Tro mig, jeg mangler ikke noget, men prioriterer mine midler, og god, fornuftig mad, gode sko til mine unger, fritidsinteresser og lidt sjov er vigtigere end eksempelvis nye møbler.

Jeg må sige, at jeg kun har haft positive oplevelser med at sælge og købe brugt på diverse platforme, og

sværger simpelthen til det, at kunne afgive eller modtage effekter, der stort set ikke er brugt, til en billigere penge. Jeg synes, det er så flot, at vi har den tillid til vores medmennesker her i DK (til trods for alt den mistillid og mistro, der bliver strøet rundt om os, som det ser ud i dag), at vi kan sælge og købe på denne vis uden at blive nævneværdig snydt (for jeg ved jo godt at der er undtagelser, ligesom i alle andre af livets forhold) .

Et eksempel fra min egen hverdag var, da mine børn ville sælge deres Nintendo spillekonsoller. Den ene blev solgt til én i vores naboby. Aftalen var, at Henrik skulle levere konsollen i en cykelkurv i køberens garage, og deri lå vores penge.. Om aftnen skrev køberen stort tak for handlen, med et foto af en lille trunte, der sad og spillede Littlest petshop på Evas gamle Nintendo. Jarmen så glad jeg blev.. Ikke kun for pengene, men for, at der var en anden, der kunne bruge den, og få glæde af den på ny.

Den anden blev solgt til én, der ønskede den tilsendt. Det aftalte vi, og hun overførte mig pengene inden jeg sendte pakken afsted. Et par dage efter kom der en sms med tak for handlen, og ros til, hvor pæn stand Nintendoen var i. Det bliver man da fornøjet af.

Endvidere, synes jeg, der er noget “økologisk” i, at vi kan bytte rundt på vores ressourcer, så dét som jeg er træt af, kan gøre glæde hos en anden. Vi gør lidt op med “brug og smid væk” tendensen. Det kan jeg lide.

Nu er vi i den situation, at den ene af vores sofaer ikke kan mere. Det er en fin gammel sofa med fjedre, som er blevet  restaureret og ombetrukket,,, for nogen tid siden. Men den er godt brugt nu.

Fluks går jeg i gang med at søge i diverse brugthandelsuniverser.. Og har nu handlet to stk lækre  chaiselonger helt ens, fra to forskellige sælgere. Til en rigtig god pris. Plus en slagbænk hos en tredje sælger, som skal placeres i vores alrum.. Så weekenden kommer til at gå med trailerkørsel og fornøjelse over at have fået “nyt”.

I aften skal vi til gospelgudstjeneste i Dronninglund kirke. Lasse, vores kommende konfirmand, skal synge gospel, sammen med resten af 7. årgang. De har i dag besøg af en underviser, der skal øve med dem. Vi glæder os, og der er købt ind til tapas efter koncerten.

God weekend.

Her er så den fine slagbænk, der skal pryde vores køkken alrum. Jeg har tænkt at male den sort.
Her er så den fine slagbænk, der skal pryde vores køkken alrum. Jeg har tænkt at male den sort.

Forklaring på post af Morten Albæks nytårstale.

http://www.tv2oj.dk/artikel/239591:oestjylland–Se-TV2OJs-nytaarstale

Så er vi i gang med hverdagen i år 2015. En hverdag, der er præget af rutine,- for min mand, der tager afsted på job, og kommer hjem fra job, – for mine børn skolegang og fritidsinteresser. Og for mig på ingen måde hverdagsrutine. Jeg står nu op, men ikke til at gå på job, men til at gøre alle de ting, man skal når man er ledig, -tjekke ind på jobnet, registrere CV, skrive ansøgning, ringe lidt rundt til forskellige organisationer. Det er ok, men også temmelig syret, må jeg tilstå.

Jeg er angst for at sygne hen, angst for at det jeg kan på arbejdsmarkedet lige om lidt ingen værdi har, angst for hvordan jeg bliver mødt i min nuværende situation.

Når angsten er blevet placeret et sted, hvor den ikke tager al plads, så søger jeg visdom og indsigt, og her tyer jeg ofte til Morten Albæk. Ud over at være debattør, leder for en ret stor virksomhed, ajungerende professor i filosofi har han skrevet nogle ret interessante bøger, især synes jeg godt om “generation Fucked up” og “Det gennemsnitlige menneske”. Han er gennemgående pragmatiker, og det kan jeg simpelthen så godt lide. Han gør op med den strømning, der viser sig i samfundet af i dag. Hvor langt de fleste af os betragter os selv  som unikke, lidt klogere, lidt mere talentfulde, lidt smukkere end gennemsnittet, og at vi alle har krav på at blive anerkendt og båret frem, på det vi nu måtte kaste os over,,, og gu’ har vi da ej.

Vi er alle unikke, men stort set alt taler for, at vi er helt almindelige og behersker de gennemsnitlige evner og kompetencer, som den øvrige del af befolkningen.

Albæk kalder det for x faktor mentaliteten, som selvfølgelig henviser til det fuldstændig ligegyldige program fra tv. Men det afspejler vel meget godt den del af den nuværende samfundskultur, hvor man håber på, og går efter et hul i nettet, en genvej til succes og udvikling af sit potentiale ud, og det er som bekendt yderst sjældent, at succes og fremgang ikke er båret frem af en god portion hårdt slid, drysset med flid.

At mennesker, af i dag, tror, der eksisterer et perfekt liv, og at det er dette, vi bør stræbe efter, og har krav på at opnå, tror jeg er en af vores største stopklodser i tilværelsen. Intet er perfekt, med mindre du kan se værdien i lige præcis den tilstand, du befinder dig i, behagelig som ubehagelig. Det tror jeg ikke er muligt, men jeg tror på,at hvis vi man øver sig på at reflektere over sin tilværelse med jævne mellemrum, og ser indad og ressourceorienteret, så vil  man kunne opnå større erkendelse af eget liv, og dermed få indsigt i ens stærke og svage sider. Mennesket er komplekst sammensat, og hurra for det.

Jeg synes, at vi skal love hinanden at gøre opmærksom på hinandens potentialer og kompetencer, såfremt vi ikke evner at få øje på dem selv, men vi har også krav på det modsatte, hvis vi ikke evner at få øje på vores egne begrænsninger.

Albæk har en mening om stort set alt, ledelse, børneopdragelse, karriere og livet dybere mening. Jeg er ikke enig med ham i alle hans betragtninger, men må samtidig indrømme, at jeg dukker mig og rødmer ind imellem, når han rammer plet

Jeg vil opfordre til at lytte til hans nytårstale, og læs hans  bøger, hvis du blev inspireret. Om ikke andet kan han rokke båden.

OooooOOoooohhh…

imageuha uha, hvad har vi med at gøre her???

Er det spøgelser? Eller er det Hattifnatter? Det er begge dele, og de er lavet af Eva og jeg. De har stået til tørre siden i går, og som man kan se, er de godt på vej. De et lavet af Fimo selvhævdende ler. Fedt at arbejde med.

Når de er tørre skal de males i lækre farver og have øjne.. Så fortsættelse følger 🙂

Jeg har ikke brugt dagen på at se på dem, mens de tørrer, men lavet CV på Jobnet. Er I sunshine det tager lang tid og et tungt system.. Som pludselig valgte at skrive oooops, der skete en fejl, så der er ikke gemt!! For %<~{~\€$$+$££. Og var næsten færdig. Om igen, og nu er det gjort.

Spinning med glade, svedige kunder.. Nu kaffe og Backstage på Ultra..